Skip to main content Jump to sidebar

Full text : Sitzungsberichte / Akademie der Wissenschaften in Wien, Philosophisch-Historische Klasse Sitzungsberichte der Philosophisch-Historischen Classe der Kaiserlichen Akademie der Wissenschaften, Wien, 9. Band, (Jahrgang 1852)

204  Georg  Zappert.
die  Regeln  der  grammatischen  Grossmeister  Priscian  und  Donatus

jiit  fdjulen  bcfem  trard)  Kaen(iltd)  tnhirgcn  —
(xdö3  am  tj0rhte  i|t  in  ber  iagent
H}  beleihet  in  alter  ofte  ans  tugent,
meilent  maren  fd)uler  pletd)
ba  man  fie  Isrts  mtb  (tretd).
Renner  v.  17364,  p.  196.  cnf.  v.  17430.
<£3  ma£,  als!  td)  ijabe  gjafort
sin  fdjuler  in  einer  (lat  —
fma3  ber  msi|lsr  in  geireib
mit  fdjarfsn  märten  unb  flegen  —
itf  finen  biogen  rncks
btcke  nnb  btdte  er  in  fl  ns.
Pfeiffer  Marien  Legend,  p.  153,  v.  4.
Audita  a  magistris  facile  capiebat  et  retinebat  memoria.  Nec  eius  attentionem,
  sicut  plerumque  solet,  timor  v  erb  er  um  extorquebat,  sed
amor  scientiae.  Marbod.  (f  1123)  Vit.  S.  Licinii  op.  cl.  1419.  edt.  Beäug.
Serio  vero  triumphal  animus,  quod  rüdes  articulos  tuos  aliquando  ipse
manu  mea  ad  scribendum  direxerim,  quodque  male  tornatos  apices,  ceteraque
  id  genus  quae  tenera  peccat  aetas  ,  super  dorsum  tuum  c  u  d  e  r  i  m.
Gozechini  Scholastici  Epist.  ad  Valcherium  —  suum  olim  discipulum  ap.
Mabil.  Analect.  p,  438,  cl.  1.  edt.  2 da -
ba$  ktnb  mH  rnrljten  Isrnsn  fnl  —
fmeld)  kinb  meljfet  ans  vo  rl)t
ba3  !;öt  rerloren  ber  lere  port.
Thom.  v.  Zirkl.  wälsch.  Gast  p.  17,  v.  591.  edt.  Rückert.
Hinc  pueros  ad  discendam  quotidie  videmus  invitos,  angi  verberibus
et  increpationibus  qui  postea  doctrinae  fructum  agnoscentes  spontanei  se
quasi  excrebrant  studendo  parisius.  Vinc.  Bellov.  (1286)  De  erud.  filior.
Regal,  mihi  p.  12  a,  cl.  1.
Einen  solchen  zornmüthigen  Magister  schildert  S.  Hieronymus.
Et  revera  nihil  est  foedius  praeceptore  furioso,  qui  quum  debeat
esse  mansuetus  —  ille  e  diverso  torvo  vultu,  trementibus  labiis,  rugata
fronte,  effrenatis  conviciis,  facie  inter  pallorem  ruboremque  variata,  clamore
  perstrepat:  et  errantes  non  tarn  ad  bonum  retrahat,  quam  ad  malum
sua  saevitia  praecipitet.  S.  Hieron.  Comm.  Epist.  ad  Tit.  op.  7,  699,  c.
edt.  Vallars.
Ein  in  der  Mitte  des  siebzehnten  Jahrhunderts  lebender  oberhessischer
Dorfschullehrer  pflegte  seine  Schüler,  um  sie  in  Zucht  und  Ordnung  zu  erhalten, ­
  auf  eine  Ruthe  schwören  zu  lassen.  Sie  mussten  die  Finger  an
die  Ruthe  legen  und  dabei  die  Reime  sprechen:
            
Waiting...

Note to user

Dear user,

In response to current developments in the web technology used by the Goobi viewer, the software no longer supports your browser.

Please use one of the following browsers to display this page correctly.

Thank you.