204 Georg Zappert.
die Regeln der grammatischen Grossmeister Priscian und Donatus
jiit fdjulen bcfem trard) Kaen(iltd) tnhirgcn —
(xdö3 am tj0rhte i|t in ber iagent
H} beleihet in alter ofte ans tugent,
meilent maren fd)uler pletd)
ba man fie Isrts mtb (tretd).
Renner v. 17364, p. 196. cnf. v. 17430.
<£3 ma£, als! td) ijabe gjafort
sin fdjuler in einer (lat —
fma3 ber msi|lsr in geireib
mit fdjarfsn märten unb flegen —
itf finen biogen rncks
btcke nnb btdte er in fl ns.
Pfeiffer Marien Legend, p. 153, v. 4.
Audita a magistris facile capiebat et retinebat memoria. Nec eius attentionem,
sicut plerumque solet, timor v erb er um extorquebat, sed
amor scientiae. Marbod. (f 1123) Vit. S. Licinii op. cl. 1419. edt. Beäug.
Serio vero triumphal animus, quod rüdes articulos tuos aliquando ipse
manu mea ad scribendum direxerim, quodque male tornatos apices, ceteraque
id genus quae tenera peccat aetas , super dorsum tuum c u d e r i m.
Gozechini Scholastici Epist. ad Valcherium — suum olim discipulum ap.
Mabil. Analect. p, 438, cl. 1. edt. 2 da -
ba$ ktnb mH rnrljten Isrnsn fnl —
fmeld) kinb meljfet ans vo rl)t
ba3 !;öt rerloren ber lere port.
Thom. v. Zirkl. wälsch. Gast p. 17, v. 591. edt. Rückert.
Hinc pueros ad discendam quotidie videmus invitos, angi verberibus
et increpationibus qui postea doctrinae fructum agnoscentes spontanei se
quasi excrebrant studendo parisius. Vinc. Bellov. (1286) De erud. filior.
Regal, mihi p. 12 a, cl. 1.
Einen solchen zornmüthigen Magister schildert S. Hieronymus.
Et revera nihil est foedius praeceptore furioso, qui quum debeat
esse mansuetus — ille e diverso torvo vultu, trementibus labiis, rugata
fronte, effrenatis conviciis, facie inter pallorem ruboremque variata, clamore
perstrepat: et errantes non tarn ad bonum retrahat, quam ad malum
sua saevitia praecipitet. S. Hieron. Comm. Epist. ad Tit. op. 7, 699, c.
edt. Vallars.
Ein in der Mitte des siebzehnten Jahrhunderts lebender oberhessischer
Dorfschullehrer pflegte seine Schüler, um sie in Zucht und Ordnung zu erhalten,
auf eine Ruthe schwören zu lassen. Sie mussten die Finger an
die Ruthe legen und dabei die Reime sprechen: